Artikler

Valdemar Lønsted

Brahms og Wagner uden vibrato?

Brahms og Wagner uden vibrato? Ja, sådan spillede orkestrene faktisk i komponisternes egen samtid, og efterhånden som dette bliver udforsket, lader moderne orkestre og dirigenter sig inspirere heraf. Der er – på mange måder – stor forskel på det, som var symfoniorkestrenes klanglige ideal og almindelige praksis helt frem til Mahler, og det, vi i dag i alle medier tager for givet. Det gør forfatteren rede for sin artikel under anvendelse af et væld af video- og lydeksempler.

July 2020
55
Jens Cornelius

Gruppen for alternativ musik

Hvad skete der i det danske klassiske musikliv i ungdomsoprøret? Midt i det frodige anarki fremstod i København ca. 1968-72 ”Gruppen for alternativ musik”. Forfatteren optegner kronologien for Gruppens eksistens på basis af kilder og samtaler med to af de vigtigste medlemmer, de dag fremtrædende danske komponister Hans Abrahamsen og Ole Buck. Artiklen præsenterer links til musikoptagelser, der aldrig før har været offentliggjort.

January 2020
53
Steen Chr. Steensen

Paraden, tomheden og den store krig

Første Verdenskrig var den første af sin slags, hvor kunstnere i så stort omfang registrerede, reflekterede og reagerede undervejs, hvad enten de deltog aktivt i krigen eller ej. Paris lå tæt på krigsfronten, og hér udviklede sig en verdensfjern fin-de-siècle dyrkelse af det æstetiske side om side med eksperimenterende avantgarde. Et ikonisk eksempel på et avantgardistisk værk er balletten Parade, som i denne artikel vil blive nærmere beskrevet og set i sammenhæng med krigen.

July 2019
51
Peter E. Nissen

Langgaard, Liszt og det moderne

I årene 1878-1880 besøgte den unge komponist og pianist Siegfried Langgaard flere gange Franz Liszt i Weimar. Hans breve hjem til moderen og til kæresten, hans senere hustru Emma Foss, giver et interessant og underholdende billede af masterclass-kulturens begyndelse i 1800-tallet. Liszt bekræftede Langgaard som kunstner og introducerede ham til de nye moderne udtryksformer, som dannede basis for hans egen påvirkning af kommende danske elever på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt af hans søn Rued Langgaard.

April 2019
50
Karl Aage Rasmussen

Haydn og historiens luner

“Haydn, Mozart og Beethoven” siger vi, omtrent med samme selvfølgelighed som vi siger Rip, Rap og Rup. Men i dag er denne Wienerklassikkens treenighed nok lidt af en tilsnigelse, i forhold til Mozarts og Beethovens urokkelige højstatus er Haydn sakket agterud, ingen tvivl om det. Opfattelsen af ham som genial, men harmløs og ofte mere muntert-ligetil end vedkommende, er sejlivet. Men da den 24 år yngre Mozart tog afsked med det timelige, var Joseph Haydn en ubestridt førerskikkelse. Karl Aage Rasmussens artikel gør rede for, hvordan musikkulturen har opfattet Haydn og hans betydning fra hans egen tid og til i dag, godt 200 år efter hans død.

January 2019
49
Jørgen I. Jensen
Michael Fjeldsøe

Projekt Nielsen

Jørgen I. Jensen og Michael Fjeldsøe er nok landets fremmeste Carl Nielsen-specialister. Men faktisk havde de aldrig havde talt sammen om Carl Nielsen, før PubliMus bragte dem sammen til en samtale en varm majdag 2018 i Jørgen I. Jensens lejlighed på Frederiksberg. Det følgende udgør en del af samtalen i redigeret form. Samtalen er selvsagt primært en dialog mellem Jensen og Fjeldsøe, men indeholder også indspil fra PubliMus-redaktørerne Søren Schou og Carl Erik Kühl, som var til stede med båndoptageren.

October 2018
48
Lars Ole Bonde

Fra Høffding til Høybye

I 1980 og 1986 skrev komponisten Finn Høffding (1899-1997) to breve til komponistkollegaen John Høybye (f. 1939). Han giver i brevene udtryk for sin oplevelse af et nært (ånds)slægtskab, henover generationskløften på et halvt århundrede. Denne artikel stiller på baggrund af brevene spørgsmålet, hvordan en forbindelse mellem den kulturradikale musiktradition i mellemkrigstiden og John Høybyes arbejde som komponist, pædagog og dirigent i den kolde krigs tid kan beskrives.

July 2018
47
Thomas Teilmann Damm

Bernard Herrmanns Vertigo

Vertigo er kendt som titlen på et af Alfred Hitchcocks filmiske mesterværker, men i samarbejdet med komponisten Bernard Herrmann løftes værket op i en unik syntese mellem det filmiske og det musikalske. Thomas Damms artikel indeholder både en række generelle overvejelser om film og filmmusik og en fremstilling af samarbejdet mellem Hitchcock og Herrmann. Endvidere går den tæt på flere af værkets mesterlige detaljer ved analysen af en række eksempler. Hér benytter PubliMus for første gang videofiler med klip fra filmen foruden musikfiler og noder. Læs online-versionen hvis du vil have direkte adgang til musikeksempler og filmklip.

April 2018
46
Christian Munch-Hansen

Saxofonisten med Helligåndens ild

Den store jazzsaxofonist John Coltrane, som døde i 1967, er ikke blot musikalsk blevet en legende. Den afrikansk-ortodokse kirke i USA har kanoniseret ham som helgen, og i et lokale i Fillmore Street 1286 i San Francisco har han fået sin egen kirke, Saint John Coltrane African Orthodox Church. Her er Coltranes musik hver søndag centrum for gudstjenester, og hans eksempel har givet kirken en stærk social profil med fattighjælp, kamp imod racisme, politivold og kapitalistisk boligpolitik.

April 2018
45
Leif V.S. Balthzersen

Musikken på Shakespeares Teatre

Musik og teater har altid hørt sammen – ja, i det meste af historien har der næppe være drama uden musik. Således også med teatrene på Shakespeares tid i det elizabethanske England, som også betegner en blomstringsperiode i den engelske kunstmusik. Men man ved faktisk forbavsende lidt om den musikalske praksis på teatrene: hvilken plads musikken havde – for slet ikke at tale om, hvordan den lød. Leif V.S. Balthzersen giver en introduktion.

January 2018
44
Niels Bille Hansen

Entusiastisk ambivalens

Den tyske forfatter og nobelpristager Thomas Mann (1875-1955) havde et livslangt lidenskabeligt forhold til musik, der også prægede hans litterære værker. Som han selv udtrykker det: ”Jeg skaber så megen musik, som man med rimelighed kan skabe uden musik.” Richard Wagner er oplagt den komponist, der har betydet mest for ham. Men hans indstilling til Wagner ændrer sig hele tiden i takt med de dramatiske forandringer i Tysklands historie og udviklingen i hans eget forfatterskab. Dette er emnet for Niels Bille Hansens artikel.

October 2017
43
Thomas Michelsen

Musikanmelderen skal invitere til debat

Musikanmeldelser, som de skrives af anmeldere med professionel musikfaglig baggrund, er en etableret genre i dagbladene. Men i internettets tidsalder og med de senere års strukturelle ændringer i medieverdenen er den kommet yderligere under pres. Michelsens artikel gennemgår problemstillingen historisk og systematisk, idet den argumenterer for, at musikanmeldelsen rummer et særligt potentiale, som også i dag kan komme vores fælles offentlige kulturliv til gode.

June 2017
42
Per Vadmand

Duke Ellington og den store form

Edward Kennedy “Duke” Ellington 1900-1974 havde allerede fra barnsben – til forskel fra de fleste andre jazzmusikere i hans generation – kendskab til både jazz og klassisk musik. Måske er det baggrunden for hans interesse for at udforske større og mere sammensatte former, der begrænser det improvisatoriske moment og derfor af mange kritikere blev betragtet som ”ikke rigtig jazz”. I sin artikel gennemgår Per Vadmand Ellingtons hovedværker i den store form med særlig vægt på ’Harlem-Suiten’. I web-versionen er der links til adskillige eksempler, så læseren kan lytte med!

April 2017
41
Mogens Wenzel Andreasen

Erik Satie

Man kan flittigt diskutere, om Erik Satie (1866-1925) var en stor komponist. Hans produktion omfatter ikke ret mange større værker, kun få orkesterværker og næsten ingen kammermusik. Klavermusikken dominerer hans produktion sammen med nogle håndfulde sange. Men han fik umådelig stor betydning for musikkens udvikling fra 1890’erne til i dag, både for en række komponister og for flere af det tyvende århundredes musikalske stilretninger.

November 2013
28
Henrik Nebelong

Wagners parallelle tertser

2013 er 200-året for Richard Wagners fødsel, og det vil også PubliMus gerne være med til at fejre. Vi har derfor bedt tidens fremmeste danske Wagner-skribent, Henrik Nebelong, om at skrive en artikel til os. Skønt Wagner er en af alle tiders mest biograferede personer, er Nebelongs Richard Wagner. Liv, værk og politik (2008) den første danske Wagnerbiografi i et århundrede. Hertil føjer han en række monografier om de vigtigste af Wagners operaer. I PubliMus skriver han om et særlig signifikant ledemotiv hos Wagner (”de parallelle tertser”), giver en oversigt over dets forekomst og forsøger en samlet tolkning.

March 2013
26