PubliMus udgiver artikler om alle emner inden for musikken og musiklivet. MONO er vores kerneserie af lange, dybdegående monografier mens AD LIB er kortere artikler, tematiske serier, essayistik m.v.

MONO
Omslaget til let me tell you
Omslaget til let me tell you
Palle Andkjær Olsen

let me tell you

Hans Abrahamsens sangcyklus let me tell you har været intet mindre end en verdenssucces. Siden premieren i 2013 har værket været opført mere end 40 gange i Europa og USA, frem til 2020 udelukkende med Barbara Hannigan som solist og med mange førende dirigenter. Sangcyklen blev allerede i 2015 indspillet og udgivet på cd med Andris Nelsons, Det Bayerske Radioorkester og Barbara Hannigan (Winther & Winther), og i 2016 fik værket tildelt både Grawemeyer-prisen og Nordisk Råds Musikpris.

February 2024
70
MONO
Caspar David Friedrich, Winterlandschaft (1811)
Caspar David Friedrich, Winterlandschaft (1811)
Carl Erik Kühl

Den størknede dialektik

Schuberts sangcyklus Winterreise er en af genrens første og største mesterværker. Temaet er ulykkelig kærlighed, men i en usædvanlig modus: Det er sket, hun har svigtet, og teksten er næsten renset for tilbageblik. Det drejer sig ikke om fortvivlelse, men om meningsløshed. Som lyttere følger vi jeg’et gennem 24 sange på den formålsløse vandring mellem steder i vinterlandskabet, og det er, som om han selv er fastfrosset i et vinterligt stemningsleje.

May 2023
66
AD LIB
Jens Carl Sanderhoff

Musikkens tilstedeværelse

At musik betyder noget særligt i mine bøger er en voldsom underdrivelse. Overalt forekommer der referencer til og beskrivelser af musik, og de strækker sig fra den klassiske kompositionsmusik til popkulturens som regel noget mere lettilgængelige toner og jazzens måske efterhånden lidt hengemte eller hemmelige felt. Indimellem tænker jeg over, hvorfor det forholder sig sådan, men opdager altid, at det er tilfældet og tilfældets musik, der har præget mig, siden jeg var barn.

Forfatterne og musikken
#8
February 2023
MONO
Ornamenttabel fra Pièces de Clavecin af Jean-Henri d'Anglebert
Ulrik Spang-Hanssen

Det fraværende ornament

Denne artikel er tænkt som en håndsrækning til alle, professionelle som amatører, der har lyst til binde an med at spille tidligere tiders musik, og som stiller sig meget tøvende over for den store udfordring, som spørgsmålet om ornamentik udgør. Der er mange spørgsmål, der skal besvares, og man må vel at mærke holde sig for øje, at det er en stillingtagen i sig selv, hvis man blot viger udenom.

November 2022
65
MONO
Anders Zorn, Midsommerdans (1897)
Anders Zorn, Midsommerdans (1897)
Hans-Arne Hausted

Om forskellen på dansk og svensk spillestil i spillemandsmusik

Hans-Arne Hausted undersøger forskellen i spillemåden mellem dansk og svensk spillemandsmusik og sætter fokus på rytmefornemmelse og forsiringspraksis. Undervejs gør han sig betragtninger over overleveringen af melodimateriale, videreførelsen af spillestil og begrebet "tradition", som altid har spillet en stor rolle i spillemandsmiljøets selvforståelse.

October 2021
61
AD LIB
Claus Jørgensen

Valsens for tidlige 2-slag

Vi kender det eksempelvis fra Wienerfilharmonikernes nytårskoncert: Der er tre slag i takten, men de er ikke lige lange. Musikken ”swinger” – to-slaget kommer for tidligt. Emnet hører til de mere nørdede (og er som sådan ikke en sjældenhed i PubliMus!), men behandles af forfatteren med både stor detaljekundskab og grundige og overraskende udblik til andre emner i musikhistorien, dansens historie og kulturhistorien.

Ad Lib
#1
June 2021
MONO
Ornementikfortegnelse i Jean-Henri d'Anglebert's Pièces de clavecin
Ulrik Spang-Hanssen

Hvad blev der egentlig af den anden halvdel af musikhistorien?

Der findes ikke en én-til-en oversættelse fra node til klingende musik, men noderne sætter en ramme, inden for hvilken musikeren kan bevæge sig, ”interpretere” siger vi. Men forholdet mellem nodetekst og fortolkning er slet ikke så entydigt, som man skulle tro. Den anden halvdel af musikhistorien handler om det, der falder uden for rammerne, og om hvordan rammerne til stadighed er til forhandling og stadig flytter sig.

June 2021
60
MONO
Det enkle, rolige og ikoniske closeup-portrætfoto fra coveret til ”In A Silent Way”
Jens Rasmussen

Vejene til "In a Silent Way"

Miles Davis’ album ”In A Silent Way” er skelsættende i jazzrockens historie. Artiklen gør rede for de egenskaber, der samlet set udgør værkets musikalske stil, og søger at afdække, hvorledes de hver for sig og i forskelligt tempo blev integreret i Davis’ musikalske udtryk fra 1965, hvor han indspillede albummet ”E.S.P.”, og frem til 1969, hvor “In A Silent Way” blev til.

January 2021
57
MONO
Valdemar Lønsted

Brahms og Wagner uden vibrato?

Brahms og Wagner uden vibrato? Ja, sådan spillede orkestrene faktisk i komponisternes egen samtid, og efterhånden som dette bliver udforsket, lader moderne orkestre og dirigenter sig inspirere heraf. Der er – på mange måder – stor forskel på det, som var symfoniorkestrenes klanglige ideal og almindelige praksis helt frem til Mahler, og det, vi i dag i alle medier tager for givet. Det gør forfatteren rede for sin artikel under anvendelse af et væld af video- og lydeksempler.

July 2020
55
MONO
Jens Cornelius

Gruppen for alternativ musik

Hvad skete der i det danske klassiske musikliv i ungdomsoprøret? Midt i det frodige anarki fremstod i København ca. 1968-72 ”Gruppen for alternativ musik”. Forfatteren optegner kronologien for Gruppens eksistens på basis af kilder og samtaler med to af de vigtigste medlemmer, de dag fremtrædende danske komponister Hans Abrahamsen og Ole Buck. Artiklen præsenterer links til musikoptagelser, der aldrig før har været offentliggjort.

January 2020
53
MONO
Steen Chr. Steensen

Paraden, tomheden og den store krig

Første Verdenskrig var den første af sin slags, hvor kunstnere i så stort omfang registrerede, reflekterede og reagerede undervejs, hvad enten de deltog aktivt i krigen eller ej. Paris lå tæt på krigsfronten, og hér udviklede sig en verdensfjern fin-de-siècle dyrkelse af det æstetiske side om side med eksperimenterende avantgarde. Et ikonisk eksempel på et avantgardistisk værk er balletten Parade, som i denne artikel vil blive nærmere beskrevet og set i sammenhæng med krigen.

July 2019
51
MONO
Peter E. Nissen

Langgaard, Liszt og det moderne

I årene 1878-1880 besøgte den unge komponist og pianist Siegfried Langgaard flere gange Franz Liszt i Weimar. Hans breve hjem til moderen og til kæresten, hans senere hustru Emma Foss, giver et interessant og underholdende billede af masterclass-kulturens begyndelse i 1800-tallet. Liszt bekræftede Langgaard som kunstner og introducerede ham til de nye moderne udtryksformer, som dannede basis for hans egen påvirkning af kommende danske elever på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt af hans søn Rued Langgaard.

April 2019
50
MONO
Karl Aage Rasmussen

Haydn og historiens luner

“Haydn, Mozart og Beethoven” siger vi, omtrent med samme selvfølgelighed som vi siger Rip, Rap og Rup. Men i dag er denne Wienerklassikkens treenighed nok lidt af en tilsnigelse, i forhold til Mozarts og Beethovens urokkelige højstatus er Haydn sakket agterud, ingen tvivl om det. Opfattelsen af ham som genial, men harmløs og ofte mere muntert-ligetil end vedkommende, er sejlivet. Men da den 24 år yngre Mozart tog afsked med det timelige, var Joseph Haydn en ubestridt førerskikkelse. Karl Aage Rasmussens artikel gør rede for, hvordan musikkulturen har opfattet Haydn og hans betydning fra hans egen tid og til i dag, godt 200 år efter hans død.

January 2019
49
AD LIB
©Jen Theodore
©Jen Theodore
Asger Schnack

Som efter sygdom at blive rask

»Jeg hylder ungdommens første bud på noget, der sagde mig noget. I dette ekko stod jeg op, lænede mig mod en dør eller faldt og faldt mod en madras og et syndefald. Ensomheden længe leve! Her voksede jeg op; men inde fra min brors værelse, gennem to døre, lød en musik, som rejste mig op og kaldte ved sin begyndelse på noget i mig, der stadig står ubeskrevet, selv om meget er skrevet, læst og genskrevet.«

Forfatterne og musikken
#6
December 2018
AD LIB
©Neel
©Neel
Søren Ulrik Thomsen

Så klog at man kan undvære ørerne

»Det er et stort kulturelt fremskridt, at folk i dag tilsyneladende fuldkommen fordomsfrit lytter til al slags musik. Monica Zetterlund, The Cure, Ornette Coleman, Arvo Pärt og Dolly Parton roterer på skift i cd-afspilleren, men så sent som i 1991 føltes det grænseoverskridende for mig og mine to venner, Elo og Frederik, da vi en efterårsaften mødte op på Malmö Isstadion for at høre Frank Sinatra, som ikke bare tilhørte en „forkert generation“, men også et kulturelt segment, vi bestemt ikke identificerede os med, men tværtimod altid havde lagt afstand til. Kort sagt - man var, hvad man hørte.«

Forfatterne og musikken
#5
October 2018
MONO
Jørgen I. Jensen
Michael Fjeldsøe

Projekt Nielsen

Jørgen I. Jensen og Michael Fjeldsøe er nok landets fremmeste Carl Nielsen-specialister. Men faktisk havde de aldrig havde talt sammen om Carl Nielsen, før PubliMus bragte dem sammen til en samtale en varm majdag 2018 i Jørgen I. Jensens lejlighed på Frederiksberg. Det følgende udgør en del af samtalen i redigeret form. Samtalen er selvsagt primært en dialog mellem Jensen og Fjeldsøe, men indeholder også indspil fra PubliMus-redaktørerne Søren Schou og Carl Erik Kühl, som var til stede med båndoptageren.

October 2018
48
MONO
Lars Ole Bonde

Fra Høffding til Høybye

I 1980 og 1986 skrev komponisten Finn Høffding (1899-1997) to breve til komponistkollegaen John Høybye (f. 1939). Han giver i brevene udtryk for sin oplevelse af et nært (ånds)slægtskab, henover generationskløften på et halvt århundrede. Denne artikel stiller på baggrund af brevene spørgsmålet, hvordan en forbindelse mellem den kulturradikale musiktradition i mellemkrigstiden og John Høybyes arbejde som komponist, pædagog og dirigent i den kolde krigs tid kan beskrives.

July 2018
47
MONO
Thomas Teilmann Damm

Bernard Herrmanns Vertigo

Vertigo er kendt som titlen på et af Alfred Hitchcocks filmiske mesterværker, men i samarbejdet med komponisten Bernard Herrmann løftes værket op i en unik syntese mellem det filmiske og det musikalske. Thomas Damms artikel indeholder både en række generelle overvejelser om film og filmmusik og en fremstilling af samarbejdet mellem Hitchcock og Herrmann. Endvidere går den tæt på flere af værkets mesterlige detaljer ved analysen af en række eksempler. Hér benytter PubliMus for første gang videofiler med klip fra filmen foruden musikfiler og noder. Læs online-versionen hvis du vil have direkte adgang til musikeksempler og filmklip.

April 2018
46
MONO
Christian Munch-Hansen

Saxofonisten med Helligåndens ild

Den store jazzsaxofonist John Coltrane, som døde i 1967, er ikke blot musikalsk blevet en legende. Den afrikansk-ortodokse kirke i USA har kanoniseret ham som helgen, og i et lokale i Fillmore Street 1286 i San Francisco har han fået sin egen kirke, Saint John Coltrane African Orthodox Church. Her er Coltranes musik hver søndag centrum for gudstjenester, og hans eksempel har givet kirken en stærk social profil med fattighjælp, kamp imod racisme, politivold og kapitalistisk boligpolitik.

April 2018
45
MONO
Leif V.S. Balthzersen

Musikken på Shakespeares Teatre

Musik og teater har altid hørt sammen – ja, i det meste af historien har der næppe være drama uden musik. Således også med teatrene på Shakespeares tid i det elizabethanske England, som også betegner en blomstringsperiode i den engelske kunstmusik. Men man ved faktisk forbavsende lidt om den musikalske praksis på teatrene: hvilken plads musikken havde – for slet ikke at tale om, hvordan den lød. Leif V.S. Balthzersen giver en introduktion.

January 2018
44
MONO
Bundesarchiv, Bild 183-R15883 / Unknown author / CC-BY-SA 3.0
Niels Bille Hansen

Entusiastisk ambivalens

Den tyske forfatter og nobelpristager Thomas Mann (1875-1955) havde et livslangt lidenskabeligt forhold til musik, der også prægede hans litterære værker. Som han selv udtrykker det: ”Jeg skaber så megen musik, som man med rimelighed kan skabe uden musik.” Richard Wagner er oplagt den komponist, der har betydet mest for ham. Men hans indstilling til Wagner ændrer sig hele tiden i takt med de dramatiske forandringer i Tysklands historie og udviklingen i hans eget forfatterskab. Dette er emnet for Niels Bille Hansens artikel.

October 2017
43
MONO
Thomas Michelsen

Musikanmelderen skal invitere til debat

Musikanmeldelser, som de skrives af anmeldere med professionel musikfaglig baggrund, er en etableret genre i dagbladene. Men i internettets tidsalder og med de senere års strukturelle ændringer i medieverdenen er den kommet yderligere under pres. Michelsens artikel gennemgår problemstillingen historisk og systematisk, idet den argumenterer for, at musikanmeldelsen rummer et særligt potentiale, som også i dag kan komme vores fælles offentlige kulturliv til gode.

June 2017
42
MONO
©John Irving – https://www.flickr.com/photos/62100938@N02/
Per Vadmand

Duke Ellington og den store form

Edward Kennedy “Duke” Ellington 1900-1974 havde allerede fra barnsben – til forskel fra de fleste andre jazzmusikere i hans generation – kendskab til både jazz og klassisk musik. Måske er det baggrunden for hans interesse for at udforske større og mere sammensatte former, der begrænser det improvisatoriske moment og derfor af mange kritikere blev betragtet som ”ikke rigtig jazz”. I sin artikel gennemgår Per Vadmand Ellingtons hovedværker i den store form med særlig vægt på ’Harlem-Suiten’. I web-versionen er der links til adskillige eksempler, så læseren kan lytte med!

April 2017
41
AD LIB
©Luke Lung
©Luke Lung
Hanne Marie Svendsen

Ordenes musik

»Et år før min far døde, købte han en radiogrammofon. Det var på alle måder en stor investering, et skrummel af et møbel, som krævede plads. Det blev anbragt i den store stue ovenpå, hvor man fra altanen kunne se ud over Skagen Havn med Bindesbølls rødhvide fiskerhuse. Skrigende måger samlede sig om fiskekutterne, der tøffede ind i havnen. ”De synger, kan du høre det? Kutterne synger hjem til mutter, hjem til mutter,” sagde en gammel slægtning, som var på besøg.«

Forfatterne og musikken
#3
September 2016
MONO
Forsideillustration fra De Små Synger, tegnet af Bitte Böcher
Peter Wang

Lille Lise. Et bidrag til musikkens fænomenologi

Peter Wang giver sit bud på en dynamisk tilgang til fænomenet musikalsk form. Han betragter musikken som udfoldelse og proces og søger at beskrive, hvad det er, der foregår, når der lyttes til musik. Forfatteren viser, hvor rigt og kompliceret selv en kort og enkelt opbygget melodi er i sin fænomenologi, når denne foldes ud i en den dynamiske formanalyse, han præsenterer.

October 2014
30
MONO
Valdemar Lønsted

Byen uden Jøder

Hvis nogen by har fortjent betegnelsen ”Musikbyen”, er det Wien. Og er der en by, hvor jødiske musikere, musikforskere, musikskribenter, musikforlæggere mere end alle andre byer har præget musiklivet, er det Wien. Det er en lang og undertiden særdeles dramatisk historie. 1867 bragte jøderne i Østrig-Ungarn den forfatningssikrede frihed, de aldrig havde haft før, men omtrent 70 år senere er de stort set alle fordrevet af nazisterne.

January 2014
29
MONO
Mogens Wenzel Andreasen

Erik Satie

Man kan flittigt diskutere, om Erik Satie (1866-1925) var en stor komponist. Hans produktion omfatter ikke ret mange større værker, kun få orkesterværker og næsten ingen kammermusik. Klavermusikken dominerer hans produktion sammen med nogle håndfulde sange. Men han fik umådelig stor betydning for musikkens udvikling fra 1890’erne til i dag, både for en række komponister og for flere af det tyvende århundredes musikalske stilretninger.

November 2013
28
MONO
Henrik Nebelong

Wagners parallelle tertser

2013 er 200-året for Richard Wagners fødsel, og det vil også PubliMus gerne være med til at fejre. Vi har derfor bedt tidens fremmeste danske Wagner-skribent, Henrik Nebelong, om at skrive en artikel til os. Skønt Wagner er en af alle tiders mest biograferede personer, er Nebelongs Richard Wagner. Liv, værk og politik (2008) den første danske Wagnerbiografi i et århundrede. Hertil føjer han en række monografier om de vigtigste af Wagners operaer. I PubliMus skriver han om et særlig signifikant ledemotiv hos Wagner (”de parallelle tertser”), giver en oversigt over dets forekomst og forsøger en samlet tolkning.

September 2013
26
MONO
Frank Zappa
Thomas Vilhelm
Per Wium

Frank Zappa

2013 er 20-året for Frank Zappas død. I denne forbindelse har musiker og forfatter Thomas Vilhelm og DR-journalist og musikformidler Per Wium udarbejdet et biografisk indblik i Zappas person, musik og verdenssyn.
Artiklen er en skriftlig pendant til en foredragsrække, som Vilhelm og Wium tog hul på i efteråret 2013, men bygger på et årelangt arbejde med Zappas univers, der for Per Wiums vedkommende startede allerede i 1960’erne.

August 2013
25
MONO
Karl Aage Rasmussen

Klinkede skår

I sit værkkatalog nævner Robert Schumann en ”Fjerde Sonate i f-mol”. I næsten 150 år betragtede man værket som bortkommet, hvis det da nogensinde havde eksisteret. I 1997 dukkede det imidlertid op på en auktion i London, i 2009 blev det i renskrevet form lagt ud på nettet, og senere samme år leverede Karl Aage Rasmussen sit bud på, hvordan den færdige sonate kunne have set ud. Færdiggørelsen af ufuldendte værker af store mestre er en genre, Karl Aage Rasmussen har beskæftiget sig med flere gange. I den følgende artikel giver han et kig ind i værkstedet og delagtiggør læseren i de overvejelser, han konkret har gjort sig, når han sidder med en enkelt stemme i højre hånd hér, tyve tomme takter dér, etc.

April 2013
24
MONO
Jørgen Erichsen

Kuhlau og klaveret

Skønt Friedrich Kuhlau (1786-1832) af nogle benævnes “Fløjtens Beethoven”, kender de fleste især den nordtyske komponist for sonatinerne, som helt op til vor tid har figureret i et utal af klaverskoler. Som Jørgen Erichsen udtrykker det, svarer det nærmest til, at man ikke ikke kender anden klavermusik af Beethoven end Für Elise, og derfor går han i denne artikel I dybden med Kuhlaus klavermusik.
Jørgen Erichsen udgav i 2011 den første større biografi nogensinde om Kuhlau – en komponist vi næsten tør regne for en af vore egne, idet han levede det meste af sit produktive liv i København.

September 2012
23
MONO
Foto: Mogens Engelund (CC)
Søren Ryge Petersen

Musik i TV

Søren Ryge Petersen er kendt af de fleste. I over 35 år har han lavet tv for DR, og hans programmer fra egen have og hans landskabs- og personskildringer er højt værdsatte. Mange har også glædet sig over hans ofte overraskende, men altid træfsikre valg af musikken i programmerne. I sin artikel i PubliMus fortæller Søren Ryge om en række af de udsendelser, han har lavet, og om, hvordan han i det enkelte tilfælde fandt frem til lige netop dén musik. Efter artiklen findes en liste over de omtalte programmer og et link til et site på nettet, hvor de alle kan ses – og høres.

March 2012
22
MONO
Orla Vinther

At tolke et digt

Med sproget kan vi beskrive fænomener, stille spørgsmål og svare, sige ja og nej. Musikken lever sit eget liv som dynamiske lydmønstre uden et betydningsindhold, der er fastlagt på forhånd. Derfor rummer 1800-tallets lied et fascinerende paradoks: to udsagn forenes, et tekstligt og et musikalsk – og et tredje opstår, lieden. Orla Vinther bevæger sig i artiklen dybt ind i denne tolkningsdimension af Robert Schumanns lied ‘Mondnacht’.

February 2012
21
MONO
Finn Jespersen

Carmina Burana, Carl Orff og nazismen

Artiklen beskæftiger sig med komponisten Carl Orff og hans hovedværk Carmina Burana, der blev uropført i 1937. Naziregimet var først lidt tøvende overfor værket, men tog det efterhånden til sig, og det blev uhyre populært. Var det mon, fordi det netop indfriede magthavernes forventninger om en musik, der kunne være et pejlemærke for fremtidige generationer på tonekunstens område? Efter krigen måtte Orff igennem en ”afnazificerings¬proces” for atter at kunne virke som komponist under de nye politiske vilkår. Hvordan det? Kan musik være nazistisk?

December 2010
20
MONO
'Goethe i den romerske campagna' af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein, 1787
Leif Ludwig Albertsen

Kennst du das Land

Goethe introducerede 1795 i sin roman Wilhelm Meisters Lehrjahre en gådefuld ung pige Mignon, der oprindelig er fra Italien, men drager omkring i Tyskland sammen med en harpespiller og, til dels sammen med ham, synger anelsesfulde sange, herunder ”Kennst du das Land”, som betog mange unge romantiske læsere. I førsteudgaven var dette digt sat meget spektakulært op og forsynet med en uortodoks (musikalsk?) tegnsætning. Skuffelsen hos mange læsere var stor, da romanens slutning, der først udkom året efter, lod Mignon dø og hovedpersonen Wilhelm gifte sig og blive en fornuftig middelklasseborger. Sangene i romanen har derfor haft en selvstændig tilværelse side og er blevet sat i musik som udtryk for romantisk clairobscur.

March 2010
17
MONO
Magnus Tessing Schneider

Mozart og hans venner

Mozarts opera Don Giovanni blev som andre operaer i 1700-tallet skrevet til et bestemt operakompagni og ikke umiddelbart med genopsætning i tankerne. Sat på spidsen er partituret at betragte som levn fra en teateropsætning, der aldrig kan genskabes, snarere end som et selvstændigt kunstværk. Artiklen beskæftiger sig med den oprindelige gestaltning af operaskikkelsen Don Giovanni, som blev skabt til og realiseret af tidens store baryton Luigi Bassi.

September 2009
14
MONO
Dante Gabriel Rossetti & Henry Treffry Dunn: Lady Lilith
Leif Ludwig Albertsen

Brahms og Magelone

Brahms’ sangcyklus Die schöne Magelone bygger på de indlagte sange i Ludwig Tiecks roman Liebesgeschichte der schönen Magelone und des Grafen Peter von Provence. Brahms var selv usikker over for, om han i sit værk skulle lade rækken af sange afspejle en sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for Magelonemotiver siden middelalderen, og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Tiecks roman som ét stort, romantisk eventyr.

August 2008
10