"Haydn, Mozart og Beethoven" siger vi, men treenigheden er nok lidt af en tilsnigelse. Haydn er den tredje mand. Opfattelsen af ham som genial, men harmløs og ofte mere muntert-ligetil end vedkommende, er sejlivet. Men da den 24 år yngre Mozart tog afsked med det timelige, var Joseph Haydn en ubestridt førerskikkelse. Og sandt nok: hos Haydn begynder historien om den moderne koncertsalsmusik!
Thorvald Aagaard og Oluf Ring står bag mange af de mest elskede melodier fra den danske sangskat. De viede deres liv til den folkelige sang, og sammen med Carl Nielsen og Thomas Laub stod de i 1922 for den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog. Denne bog fortæller for første gang historien om Aagaard og Rings liv og om deres fælles drøm om at få musikken og sangen ud til folket.
Tenor- og altsaxofonen hører traditionelt til de instrumenter, der specifikt forbindes med jazzmusikken. Sopransaxofonen med dens karakteristiske sprøde klang har – i det mindste i lange perioder - spillet en mere tilbagetrukket rolle. Forfatteren præsenterer den første dansksprogede historiske monografi om nogle af instrumentets mange fremragende udøvere.
Bag den kryptiske titel "Gunnar Berg Gaffky's" gemmer sig en digtsuite af digteren Jørgen Wassilefsky, inspireret af Gunnar Bergs voluminøse værk for soloklaver Gaffky's. Med grundige efterord om komponisten og musikken af Jens Rossel.
Forfatteren guider læseren igennem 75 klassiske værker og formidler en endnu større musikoplevelse i koncertsalen eller derhjemme. Udvalget strækker sig over 200 års musikhistorie – fra Vivaldis De fire årstider over Smetanas tonedigt Moldau til Gershwins jazzede oplevelser i En amerikaner i Paris.
Flagskibet indenfor udgivelse af ny dansk partiturmusik, Forlaget Edition-S. (tidligere kendt under navnet Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik) fyldte 150 år i 2021 og har i den anledning udgivet en antologi med 10 essays, der genbesøger gamle historier fra den klassiske musik i Danmark og undersøger det landskab, der åbner sig med den musik, der er komponeret i nyere tid.
Otto Malling (1848-1915) var en særdeles prominent skikkelse i dansk musikliv i generationen efter Niels W. Gade: dirigent, konservatoriedirektør, organist. Hans egen musik kombinerede den danske romantiske stil med træk fra især fransk musik. På sine ældre dage var han de konservatives bannerfører, og han blev en stærk modstander af Carl Nielsen og kirkemusikreformatoren Thomas Laub.
Med sine 15 operaer var Bent Lorentzen (1935-2018) Danmarks flittigste operakomponist, og det er i den musikdramatiske genre, han har ydet sit væsentligste bidrag til dansk musikhistorie. I det modernistiske miljø stod han isoleret, ikke mindst pga. sin personlige tolkning af, hvad musikalsk modernisme overhovedet vil sige.
Hvad er musik? At give et svar på dette spørgsmål har nok aldrig været vanskeligere end i dag, hvor musikken pga. den digitale udvikling er over alt og trænger ind over alt – omtrent som vand. Kaargaard foreslår, at vi i udgangspunktet ikke tænker musikken som det, den måtte være i sig selv, men som det, vi gør den til i alle de aktiviteter, der konkret har med musik at gøre: komponere, spille, danse, lytte, reparere grammofonen, stemme klaveret, flytte det, fløjte, bære keyboardforstærkeren, hente øl til trommeslageren osv.
Udgivelsen Peter Heise. The Song Edition består af 11 cd’er med indspilninger af alle Peter Heises sange for solostemme med klaverledsagelse. Pianisten Christian Westergaard er den kunstneriske kraft bag projektet, som i mangfoldighed og kvalitet savner sit sidestykke i dansk pladehistorie. Westergaard akkompagnerer selv alle de 18 medvirkende sangere.
Mogens Wenzel Andreasen
Fjeldstigning – billeder fra en kulturradikal skandale. Roman.
Borgen 2008, 204 sider
Victor Bendix (1851-1926) var en overordentligt velbegavet dansk komponist, pianist og dirigent, der spillede en afgørende rolle i vores musikliv i årene op til og lige efter år 1900. Hans musik opnåede i hans levetid en ikke ringe succes. Efter hans død forsvandt hans samlede produktion imidlertid hurtigt fra repertoiret og er ikke siden vendt tilbage.
Komponisten og dirigenten Paul von Klenau (1883-1946) var født i Danmark, men tilbragte det meste af sit voksenliv i Tyskland og Østrig. Han var ofte tilbage i sit fædreland, men det var tidens tyske kultur, han var mest fortrolig med, både senromantiske mestre som Wagner og Richard Strauss – og tolvtonekomponisten Arnold Schönberg og dennes elev Alban Berg.
I knap otte år - fra 1787 til 1795 - var den tyske komponist og dirigent Johann Peter Abraham Schulz ansat som kapelmester ved Det Kongelige Teater i København. På trods af det relativt korte tidsrum kom Schulz til at få væsentlig betydning for dansk musikliv og for udviklingen af den danske fællessang.
Set på afstand er komponisten, dirigenten og organisten Emil Hartmann (1836-1998) og hans musik ramt af en dobbelt skygge. Ikke blot blev den romantiske musikæstetik, som Emil Hartmann var en del af, tilsidesat i årene efter hans død til fordel for et mere moderne nøgternt ideal, repræsenteret af ikke mindst Carl Nielsens musik. Emil Hartmann blev også i sin egen tid underkendt i Danmark.
I årene 1600 til 1650 satte Johan Lorentz standarden for orgelbygning i Danmark med bygningen af talrige instrumenter. Henrik Fibiger Nørfelt har lavet en systematisk undersøgelse af resterne af de omkring 20 betydelige instrumenter i Danmark, Sverige og Nordtyskland og dertil samlet alt, hvad der har været muligt om Lorentz og samtidens æstetik vedrørende orgler.
Bentzons samlede produktion er ganske overvældende af omfang og så svimlende alsidig, at man bliver ganske stakåndet, selv hvis man blot medtager den traditionelle klassiske musik. Dertil føjer sig hans fluxus-værker, digtsamlinger, malerier, happenings, disputatser, biografier, romaner, fagartikler, kronikker, noveller og kortfilm. Og så var Bentzon noget så sjældent som en folkekær komponist.
Richard Strauss hører med på listen over helt store komponister, og hans operaer og symfoniske digte spilles over alt. Men mange nærer forbehold over for ham. Det begyndte allerede i samtiden, hvor Strauss nok oplevede store successer, men også stor kritik. I starten var han for avantgardistisk, derefter gjaldt han i mange årtier for at være for bagstræberisk. I den sidste del af sit liv fik han skyld for at figurere som musikalsk kransekagefigur i Det tredje Rige.
Bogen har fået undertitlen ”Den symfoniske mester”, men bogen beskæftiger sig også med andre af de genrer, Beethoven dyrkede. Vist var han symfoniens mester, men han var også klaversonatens og strygekvartettens mester, og Dürrfeld skriver udførligt om Beethovens arbejde med alle tre genrer. Dürrfeld har i det hele taget meget med i sin velskrevne og stofrige bog.
At publikums gunst kan være omskiftelig og uforudsigelig, er omdrejningspunktet for Thomas Milholts nye biografi Manden bag masken. Rossini og hans operaer (2020). Rossini var sin tids største operakomponist og skabte grundformen for 1800-tallets italienske opera, stadig tydelig langt op i Verdis produktion.
Lumbye og Tivoli er et førsteklasses prisme, hvorigennem man kan se en større historie udfolde sig. En kulturhistorie, en økonomisk historie, en politisk historie. Engelbrechts bog giver en stribe førsteklasses glimt af disse historier. Og den er, som en bog om Lumbye og Tivoli bør være, en fest at læse.
Karl Aage Rasmussen beskriver selv i sit forord det forbløffende fravær af en Händel-bog på dansk på trods af, at vi også herhjemme har oplevet en stor Händel-renæssance. Og på trods af, at vi her har med en af musikhistoriens helt store personligheder at gøre.
Historien om Sehested, Dalberg og deres store mandlige samtidige kan udlægges på flere måder. De fleste af dem handler – uundgåeligt kan man mene – om kønsforhold. Man kan vælge at fordybe sig i den skæve kønsfordeling, hvor Nielsen var stjernen og de to kvinder vandbærerne.
En fyldig og mangesidig bog er nødvendig, når den skal rumme en personlighed af enorme dimensioner. Og da Niels Viggo Bentzon netop er en sådan person, er Toke Lund Christiansens nye bog om den multikulturelle danske komponist, pianist og provokatør fremragende forfattet.
At en næsten ukendt dansk komponist deler efternavn med den kendteste af dem alle – det fører let til nogle mekaniske sammenligninger af de to, som er Ludolf Nielsen og Carl Nielsen. Deres livsløb har visse træk tilfælles, begge voksede op i et fattigt bondemiljø, begge blev yderst talentfulde komponister med rødder i landbokulturen, fynske for Carls vedkommende, sydsjællandske for Ludolfs
Paul von Klenaus (1883-1946) erindringer, der først nu er udgivet, 75 år efter at de er skrevet, er et vigtigt dokument om liv og kunst i en ond tid. Den danske komponist og dirigent Paul von Klenau levede det meste af sit liv i det Tyskland, der blev til Nazi-tyskland, og det var netop i 30’ernes og 40’ernes Tyskland, Klenau fik sine største successer, ikke mindst som operakomponist på nogle af tidens vigtigste scener.
Det er ikke mindst Henrik Marstals egen fortjeneste, at Else Marie Pade er trådt ud af de glemte komponisters rækker. Det var hans og Ingeborg Okkels’ portrætartikel i Dansk Musik Tidsskrift i 2001, som gjorde det klart, at vi havde fundet ‘the missing link’ til datidens unge danske elektroniske komponister, som kastede sig over at udgive og remixe hendes hovedværker. Else Marie Pade blev udråbt som den unge generations ‘techno-bedstemor’ og ‘kultkomponist’.
Steen Chr. Steensens bog om komponisten August Enna 1859-1939, August Enna, blev udgivet i 2018 i serien Danske Komponister på forlaget Multivers. Bogens (143 sider) er udstyret både med udførlig værkfortegnelse, diskografi, litteraturliste, noter og registre over værker og navne. Det gør bogen til et godt opslagsværk. Derudover findes der både handlingsreferater og -analyser af sceneværkerne plus indgående analyser af musikken.
H.C. Andersen var et teatermenneske foruden så meget andet, han var rastløs, rejste rundt, holdt af musik, skyede ensomheden og gik gerne ud om aftenen, så det kan ikke undre, at han også utallige gange i sit liv fandt sin vej til operaforestillinger både herhjemme og i udlandet. Omkring tusinde operabesøg i et helt liv kan dokumenteres og 285 forskellige operaer.
Denne 350 siders lange og næsten A4-formats store bog om den svenske dramatiske sopran Birgit Nilsson (1918-2005) – udgivet i anledning af 100-året for BNs fødsel – er en omfattende, velinformeret og ganske underholdende bog om en af vor tids, ja måske alle tiders største operasangere fra vores broderland Sverige.
Sergej Prokofjev (1891-1953) var en af sin tids største russiske komponister. Og Karl Aage Rasmussens kærlighed til Prokofjev skinner tydeligt igennem hele bogens omfattende beskrivelse af komponistens liv og levned såvel som i de talrige værkkommentarer. Dertil er forfatterens fortællesprog en så stor lyst at læse, at bogen læses på kort tid.
Denne bog handler om en revolution – eller ret beset om en række fortløbende revolutioner – men i hovedsagen dén revolution, at det takket være radioen blev muligt for alle mennesker at opleve musik snart sagt overalt og hele tiden i et hidtil ganske uanet omfang. Bogen påviser med overbevisende klarhed, at radioens altovervejende hovedformål – i hvert fald i forhold til tidsforbrug – ikke er spredning af nyheder, reportager, debatter osv., men netop udbredelsen af musik.
Bogen handler om komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen og giver en medlevende beskrivelse af ægteparrets samliv og kunst. Den er fokuseret på ægteparrets kunstneriske beskæftigelse og samarbejde, deres modsætninger, følelser og konflikter.
Levende billeder fra tiden op til 1900-tallets begyndelse har vi længe været tilskuere til. Lydoptagelser fra samme periode har ikke været tilsvarende tilgængelige. Men nu er det blevet muligt at rejse med ørerne tilbage til perioden, hvor København voksede hastigt fra beskeden stad til europæisk metropol med en dertilhørende selvbevidsthed.
Hvis man har blot en smule mere end overfladisk viden om dansk operahistorie i det sidste halve århundrede, ved man at der er et særligt kapitel, som kunne bære en overskrift som: ”Undergrunden – Kaja og Niels Pihl som operaentreprenører”. Dette kapitel har hovedpersonerne nu selv skrevet i form af ”Bogen om Undergrunden”. Det er en forunderlig og unik bog, som fortjener stor opmærksomhed, ikke mindst i fagkredse.
En spændende historie ”fra det virkelige liv” om social og kulturel prestige, om kulturel bevidsthed og selvbevidsthed – og om en gårdmandsfamilie i Nordvestsjælland, der gennem musikalsk interesse og udøvelse skaber sig et image på egnen, som placerer den i særklasse i det sociale hierarki.
Operaens historie i guldalderens København kan passende fortælles med udgangspunkt i Det kgl. Teaters opførelse af Mozarts ’Cosi fan tutte’ 1798. Den blev en eklatant fiasko, og historien herefter handler ikke mindst om den fremadskridende kamp om modernisering af repertoiret. Teatrets stab af skuespillere og efterhånden også enkelte uddannede sangere har næppe nået meget ud over det middelmådige, hvorimod Det kongelige Kapel i hele den omhandlede periode må siges at have været fremragende.
Øvelse gør mester, siger forfatterne, og talent forpligter, og så nikker vi bekræftende, for vi har hørt det så mange gange før. Men nej, så let slipper læseren ikke. Forfatterne vil provokere. Det er et stort emne, de har fat i. Bogen serverer ikke bare fakta. Forfatterne vil have læseren til at lytte og tænke efter lige som i musikken. For selvom vi mennesker godt kan lide at høre det, vi gerne vil høre, så rummer musikken mange samtidige fortællinger.
Bogens titel – ”Blev Sjostakovitj misforstået både i øst og i vest?” – kaster i sig selv nye spørgsmål af sig: Blev Sjostakovitj forstået både i øst og i vest? Og hvor rummeligt skal selve begrebet ”(mis)forstået” tolkes. Skal man som musikinteresseret eller almindelig borger forstå en komponist og vedkommendes liv og værker? Blev Beethoven tilsvarende forstået eller misforstået? Og hvad med alle de andre komponister?
Med Richard Wagners Nibelungens Ring afslutter Henrik Nebelong sin række af kommenterede oversættelser i Den danske Wagner-serie. Der er tale om en oversættelsesmæssig bedrift og et vigtigt bidrag til den danske Wagner-litteratur.
Komponisten Karl Aage Rasmussen er den flittigste musikbiografiske skribent herhjemme med bøger om Schumann, Mahler, Cage, Gershwin, Bach og Tjajkovskij, og i det sene forår kom så lykkeligvis denne første monografi om Brahms skrevet på dansk. Lykkeligvis fordi det forekommer særligt påtrængende at få noget mere dybtgående og nuanceret at vide om denne gådefulde og umådeligt populære komponists liv og musik.
Thomas Mann var – i flere betydninger af ordet – en dybt musikalsk forfatter. Helt elementært viser musikinteressen sig ved, at flere af hans romaner, noveller og essays handler om musik og et af de absolutte hovedværker, Doktor Faustus(1947) om en komponist. Men hertil kommer, at han i sine værker ofte brugte kompositionsprincipper, han havde lånt fra musikkens verden. Bl.a. anvendte han en ledemotiv-teknik, inspireret af den komponist, han følte sig tættest forbundet med i et livslangt, men til tider anstrengt forhold: Richard Wagner.
Bøger om store kunstnere plejer at få suffikset ”Liv og værk”. Gravesen og Faurholt kalder det store hovedafsnit (næsten halvdelen af bogen) ”Værk og liv”, idet der om Kai Normann Andersen selv er meget lidt at fortælle. ’Den sky romantiker’ kalder de ham, og under læsningen opdager man også hurtigt, at det med ’sky’ passer godt.
En antologi på 400 sider med 12 bidrag til emnet populærmusikken i Danmark siden årtusindskiftet. Bogen forsøger at omfatte den myriade af genrer, stilarter, moder og konkrete musikudgivelser, -optrædener og -oplevelser, som udgør populærmusikkens vidtstrakte felt’.
Knudåge Riisager (1897-1974) var en af 1900-tallets betydeligste danske komponister, og de bedste af Riisagers værker er for gode til at blive glemt. Men bortset fra balletentusiaster er han i dag næppe et stort navn for mange. Det vigtigste stof i dette tobindsværk er de detaljerede værkgennemgange. Selv for fans af komponisten vil det meste have nyhedens interesse.
Var Tjajkovskij et dybt originalt geni eller blot en ”salonkomponist i overstørrelse”. I sin bog Sindets ekko – Pjotr Tjajkovskij i lys og skygge belyser Karl Aage Rasmussen dette spørgsmål. Han fokuserer på Tjajkovskijs biografi og inddrager her kildemateriale, der først er fremkommet efter Sovjetunionens opløsning i 1989-90. Der er i mindre grad tale om egentlige musikanalyser, men de få afsnit, hvor Rasmussen går tættere på hovedværkerne, er til gengæld skarpsindige og særdeles givende for læseren.
Den første biografi på dansk om en af de største symfonikere i 1900-tallet. Bogen gennemgår hans værk og personlighed og giver en detaljeret beskrivelse af den unge finske nations kulturelle gennembrud, for hvilket Sibelius er blevet et mægtigt symbol.