Hvad er musik? At give et svar på dette spørgsmål har nok aldrig været vanskeligere end i dag, hvor musikken pga. den digitale udvikling er over alt og trænger ind over alt – omtrent som vand. Kaargaard foreslår, at vi i  udgangspunktet ikke tænker musikken som det, den måtte være i sig selv, men som det, vi gør den til i alle de aktiviteter, der konkret har med musik at gøre: komponere, spille, danse, lytte, reparere grammofonen, stemme klaveret, flytte det, fløjte, bære keyboardforstærkeren, hente øl til trommeslageren osv.

Victor Bendix (1851-1926) var en overordentligt velbegavet dansk komponist, pianist og dirigent, der spillede en afgørende rolle i vores musikliv i årene op til og lige efter år 1900. Hans musik opnåede i hans levetid en ikke ringe succes. Efter hans død forsvandt hans samlede produktion imidlertid hurtigt fra repertoiret og er ikke siden vendt tilbage.

I knap otte år - fra 1787 til 1795 - var den tyske komponist og dirigent Johann Peter Abraham Schulz ansat som kapelmester ved Det Kongelige Teater i København. På trods af det relativt korte tidsrum kom Schulz til at få væsentlig betydning for dansk musikliv og for udviklingen af den danske fællessang.

I årene 1600 til 1650 satte Johan Lorentz standarden for orgelbygning i Danmark med bygningen af talrige instrumenter. Til trods for udbredelsen og kvaliteten af disse instrumenter er der desværre meget lidt tilbage i dag. Derfor er det meget prisværdigt, at Henrik Fibiger Nørfelt har lavet en systematisk undersøgelse af resterne af de omkring 20 betydelige instrumenter i Danmark, Sverige og Nordtyskland og dertil samlet alt, hvad der har været muligt om Lorentz og samtidens æstetik vedrørende orgler.

Det første, man glæder sig over i anledning af musikvidenskabsmanden Leif V.S. Balthzersens bog om Richard Strauss’ orkestermusik, er, at sådan en bog om klassisk musik overhovedet kan udkomme på dansk, ovenikøbet smukt udstyret og illustreret.

At publikums gunst kan være omskiftelig og uforudsigelig, er omdrejningspunktet for Thomas Milholts nye biografi Manden bag masken. Rossini og hans operaer (2020). Rossini var sin tids største operakomponist og skabte grundformen for 1800-tallets italienske opera, stadig tydelig langt op i Verdis produktion.

Karl Åge Rasmussen beskriver selv i sit forord det forbløffende fravær af en Händel-bog på dansk på trods af, at vi også herhjemme har oplevet en stor Händel-renæssance. Og på trods af, at vi her har med en af musikhistoriens helt store personligheder at gøre.

En fyldig og mangesidig bog er nødvendig, når den skal rumme en personlighed af enorme dimensioner. Og da Niels Viggo Bentzon netop er en sådan person, er Toke Lund Christiansens nye bog om den multikulturelle danske komponist, pianist og provokatør fremragende forfattet.

Paul von Klenaus (1883-1946) erindringer, der først nu er udgivet, 75 år efter at de er skrevet, er et vigtigt dokument om liv og kunst i en ond tid. Den danske komponist og dirigent Paul von Klenau levede det meste af sit liv i det Tyskland, der blev til Nazi-tyskland, og det var netop i 30’ernes og 40’ernes Tyskland, Klenau fik sine største successer, ikke mindst som operakomponist på nogle af tidens vigtigste scener.

Steen Chr. Steensens bog om komponisten August Enna 1859-1939, August Enna, blev udgivet i 2018 i serien Danske Komponister på forlaget Multivers. Bogens (143 sider) er udstyret både med udførlig værkfortegnelse, diskografi, litteraturliste, noter og registre over værker og navne. Det gør bogen til et godt opslagsværk. Derudover findes der både handlingsreferater og -analyser af sceneværkerne plus indgående analyser af musikken.

Denne 350 siders lange og næsten A4-formats store bog om den svenske dramatiske sopran Birgit Nilsson (1918-2005) – udgivet i anledning af 100-året for BNs fødsel – er en omfattende, velinformeret og ganske underholdende bog om en af vor tids, ja måske alle tiders største operasangere fra vores broderland Sverige.

Denne bog handler om en revolution – eller ret beset om en række fortløbende revolutioner – men i hovedsagen dén revolution, at det takket være radioen blev muligt for alle mennesker at opleve musik snart sagt overalt og hele tiden i et hidtil ganske uanet omfang. Bogen påviser med overbevisende klarhed, at radioens altovervejende hovedformål – i hvert fald i forhold til tidsforbrug – ikke er spredning af nyheder, reportager, debatter osv., men netop udbredelsen af musik.

Levende billeder fra tiden op til 1900-tallets begyndelse har vi længe været tilskuere til. Lydoptagelser fra samme periode har ikke været tilsvarende tilgængelige. Men nu er det blevet muligt at rejse med ørerne tilbage til perioden, hvor København voksede hastigt fra beskeden stad til europæisk metropol med en dertilhørende selvbevidsthed.

Det er en spændende historie ”fra det virkelige liv” om social og kulturel prestige, om kulturel bevidsthed og selvbevidsthed – og om en gårdmandsfamilie i Nordvestsjælland, der gennem musikalsk interesse og udøvelse skaber sig et image på egnen, som placerer den i særklasse i det sociale hierarki. Og det er en – formentlig ret enestående – fortælling om to sønner af en kulturelt bevidst gårdejer, som deler driften af gården mellem sig, så den ene (Johannes Olsen) tager sig af landbruget, den anden (Christian Olsen) af gårdens kulturelle liv.

Øvelse gør mester, siger forfatterne, og talent forpligter, og så nikker vi bekræftende, for vi har hørt det så mange gange før. Men nej, så let slipper læseren ikke. Forfatterne vil provokere. Det er et stort emne, de har fat i. Bogen serverer ikke bare fakta. Forfatterne vil have læseren til at lytte og tænke efter lige som i musikken. For selvom vi mennesker godt kan lide at høre det, vi gerne vil høre, så rummer musikken mange samtidige fortællinger.

Der findes vel intet i operaens historie der kan måle sig med Nibelungens ring, det være sig i spilletid, episk bredde, symbolsk dybde eller størrelsen af de kræfter der skal til, for at realisere værket.

Thomas Mann var – i flere betydninger af ordet – en dybt musikalsk forfatter. Helt elementært viser musikinteressen sig ved, at flere af hans romaner, noveller og essays handler om musik og et af de absolutte hovedværker, Doktor Faustus(1947) om en komponist. Men hertil kommer, at han i sine værker ofte brugte kompositionsprincipper, han havde lånt fra musikkens verden. Bl.a. anvendte han en ledemotiv-teknik, inspireret af den komponist, han følte sig tættest forbundet med i et livslangt, men til tider anstrengt forhold: Richard Wagner.

Det er en vægtig bog – for ikke at sige tung. Godt 400 sider om emnet populærmusikken i Danmark siden årtusindskiftet. ’Populærmusikken’ eller ’populærmusikkulturen’. Den bestemte form lader forstå, at vi har at gøre med et afgrænset område, som vi her skal se behandlet under ét. 

Komponisten prof. em. Karl Aage Rasmussen har tidligere givet os en række komponistportrætter i sit efterhånden omfattende forfatterskab, herunder også et kortere essay om Tjajkovskij i Kan man høre tiden fra 1998. Her beskæftiger han sig med det stadig tilbagevendende spørgsmål blandt elskere af klassisk musik: Var Tjajkovskij et dybt originalt geni eller blot en ”salonkomponist i overstørrelse”.