Det er ikke megen tvivl om, at den altovervejende elektroniske komponist Else Marie Pade (1924-2016) har været en af de mest omtalte og velbeskrevne i det 21. århundrede, i hvert fald i en dansk sammenhæng. Der er udkommet en større mængde antologier om hendes værker, undertiden med hendes egne essays m.v., og hele tre gange er hun blevet biograferet (og en fjerde biografi er på vej). Flere udstillinger om hendes liv og værk er det også blevet til, og for tiden kan den første internationale udstilling om hende opleves i Berlin. 

På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at der nu også er udkommet en bog med en relativt grundig gennemgang af Pades elektroniske værker. De to tæt sammenvævede institutioner, pladeselskabet Dacapo og nodeforlaget Edition S, har gennem årene haft et fuldkommen afgørende ansvar for udbredelsen af Pade musik. Det var Dacapo, der tilbage i 2001, året for hendes genopdagelse, sørgede for, at hendes værker for første gang nogensinde blev gjort tilgængelige på et fonogram, altså på CD (og siden streaming). I de efterfølgende år skulle selskabet stå for andre udgivelser med hendes musik også, og sammen med Edition S erklærede det for få år siden, at samtlige af komponistens elektroniske værker i tidens fylde ville blive tilgængelige via streamingtjenester.

Som lovet, så holdt, og i perioden 2022-25 udkom hele 13 udgivelser betitlet EMP1, EMP 2 og så fremdeles af en samlet varighed på ikke mindre end ni og en halv time. Værkserien rummer næsten al den elektroniske musik, som Pade nåede at lave, hvoraf kun et enkelt – det sene værk Svævninger (2012) – er kollaborativt, skabt i samarbejde med og på initiativ af lydkunstneren Jacob Kirkegaard. 

Til hver af de tretten udgivelser er der på Dacapos hjemmeside blevet lagt en tekst ud om værkerne. Forfatteren er den elektroniske komponist, lydkunstner og forfatter Jonas Olesen, der blandt andet har skrevet den imponerende og vigtige bog Pionerer & outsidere: Dansk elektronisk musik 1928-1980 (2022). Det er disse tekster, der nu samlet foreligger i bogform, og hvor teksterne kan læses både på engelsk og dansk. Har man allerede fulgt med på skærmen, er der altså intet nyt ved disse tekster, men som samlet manifestation tager de sig unægtelig godt ud. 

Først nogle ord om selve bogens udstyr: Det sorte omslag er holdt i rå pap, og den omstændighed, at der ikke er nogen synlig bogryg, får udgivelsen til at tage sig ud som en slags notesbog. Det er underspillet, cool og elegant, og Studio Tobias Røders grafiske design passer derfor på en måde utrolig godt til emnet, altså Pades elektroniske musik. Når man åbner bogen, står det klart, at den er konciperet som en notesbog: Alle sider er fyldt ud af små kvadratiske blå tern, som teksterne og illustrationerne så er placeret ovenpå. At der ikke er nogen paginering, er måske nok lidt upraktisk, men til gengæld virkelig konsekvent: Notesbøger har altså ikke sidetal!

Jonas Olesens værkbeskrivelser er præget af ikke blot solid faglig indsigt i elektronisk musik som sådan samt af hans store viden om, hvordan Pade rent faktisk frembragte sine værker. Nej, de er også velskrevne og informative, og Olesen formår konstant at holde sine øjne på bolden og ikke på kvinden, idet han altovervejende rent faktisk skriver om værkerne og ikke hendes biografi. Alene det er befriende, fordi Pades biografi i receptionen af hende ofte har overskygget det, som det i det mindste også burde handle om, nemlig musikken. 

Udover Olesens tretten tekster har bogen et forord af komponisten Hans Peter Stubbe Teglbjærg, der gennem årene har digitaliseret en stor mængde af Pades spolebånd for Edition S, foruden en kort, opfølgende tekst af selskabets direktør Eva Havshøj Orth. Begge tekster bidrager til at sætte bogen ind i en større kontekst og er derfor vigtige for forståelsen af bogens tilblivelse. Det kan dog undre, at Jonas Olesen til trods for disse to korte, indledende bidrag ikke er krediteret som forfatter til bogen, når det nu engang er ham, der har skrevet så godt som al tekst til den? 

Bogens titel er umiddelbart lidt forvirrende. For titlen Else Marie Pade: Complete Electronic Works 1955-2012 mere end antyder, at der er tale om en musikudgivelse – og bogen kunne faktisk godt give indtryk af at være en raffineret CD-boks snarere end en bogudgivelse, når man ser den ligge på bordet. Men det fremgår ikke af forsiden, at der er tale om skriftlige værkbeskrivelser snarere end klingende værker.

Desuden: Når nu ordet Complete er anvendt, savner jeg en note om, at Pades første elektroniske værk, lydsiden til tv-udsendelsen En dag på Dyrehavsbakken (1954-55), ikke indgår i EMP-serien, hvorfor der heller ikke er skrevet nogen tekst om dette værk. For selvom det ikke kan stå alene som lydside, men kræver tv-billeder for at give mening, er det et hovedværk i Pades produktion, som ikke må overses. Ganske vist bliver det omtalt i Olesens afsluttende biografi om komponisten, men alligevel. Heller ikke det elektroakustiske hovedværk Maria er medtaget – måske af den lavpraktiske årsag, at det så først skulle indspilles med kor, solister og musikere. Det kan dog heldigvis høres på DR Vokalensemblet og dirigenten Marina Batičs album O Listen! (2025), der dermed på en måde kommer til at bidrage til EMP-serien, i hvert fald set i et lytterperspektiv. 

Ordet ”komplet” er derfor måske lige vel flot at tage i anvendelse i bogens titel, også når man tager i betragtning, at flere af de omtalte værker har karakter af at være deciderede fragmenter, og at der udover de to kendte udgaver af Den lille havfrue i hhv. en dansk- og engelsksproget version også findes en fransk, der ikke er medtaget (formodentlig fordi den ikke har kunnet fremskaffes). 

Selvom det selvfølgelig er en bedrift, at næsten al elektronisk musik af Pade nu er udgivet i EMP-serien og beskrevet i bogen, må jeg alligevel spørge: Hvilke kriterier har der egentlig ligget til grund for udgivelsesrækken? For selvom det er sjovt en enkelt gang at lægge øre til Pades musik til for længst glemte teaterforestillinger som Eha og Cayennepeber, er det spørgsmålet, om den kunstneriske prægnans – dvs. den musikalske kvalitet – er god nok til, at det giver mening at offentliggøre dem? Jeg kan være i tvivl, for de står godt nok meget svagt, sammenlignet med Pades ’rigtige’ værker. 

Med andre ord er jeg ikke sikker på, at det overhovedet gør hendes ry som komponist nogen tjeneste, når så perifere værker står side om side med de værker, dette ry med rette ellers baserer sig på, værker som Faust, Glasperlespil I-II, Symphonie magnétophonique og så videre. Det gælder også et par af de hidtil ukendte eventyr og fortællinger, der er medtaget – lytteværdigheden forekommer ganske enkelt at være for lav. En diskussion af udvælgelseskriterierne, der også tog højde for kvalitetsspørgsmålet, ville derfor have været ønskelig. 

Når det er sagt, står bogen stærkt som en meget anvendelig – og lækker – håndbog for den, der lægger øre til Pades (kendte) elektroniske værker og gerne vil kende mere til baggrunden for dem. Tak til Dacapo og til Jonas Olesen for initiativet og ordene. 

Se også Henrik Marstals Mono-artikel om Else Marie Pade: Upåagtet danskhed.