Ad lib er PubliMus' nye, eksperimenterende format, hvor vi vil bringe artikler/skitser, der i kraft af deres længde eller emne, tilgangen til emnet, fremstillingsformen e.l. ikke helt flugter med vores redaktionelle normer, men som på egne præmisser skønnes at være af en sådan kvalitet, at vi gerne vil lægge digital spalteplads til dem.
Teksterne publiceres typisk som PDF i den opsætning, de er afleveret i.
I studieårets første teoritime for nye 1. års studerende plejede jeg, dengang jeg var lærer ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, at begynde med en lille indledning om, hvad musikteori er. Nedenstående artikel er en viderebearbejdelse og udbygget version af denne indledning.
For den franske filosof Vladimir Jankélévitch var musikken det halve liv. Han skrev lidenskabligt og indsigtsfuldt om klaverets komponister, særligt de romantiske virtuoser med Franz Liszt som den mest beundrede. Oversætteren Vagn Lyhne har samlet uddrag fra filosoffens skrifter om musik og formet dem til et essay, som formodentlig er den første introduktion til Vladimir Jankélévitch for et dansk publikum.
Musik kan høres på mange måder. Bl.a. som spændingsforløb – energier, der vokser og aftager i små eller store bølger. Denne måde at tænke på var kernepunktet for en håndfuld teoretikere fra starten af 1900-tallet: energetikerne. Den mest signifikante af disse var Hans Mersmann (1891-1971), som her præsenteres af Svend Hvidtfelt Nielsen.
Vi kender det eksempelvis fra Wienerfilharmonikernes nytårskoncert: Der er tre slag i takten, men de er ikke lige lange. Musikken ”swinger” – to-slaget kommer for tidligt. Emnet hører til de mere nørdede (og er som sådan ikke en sjældenhed i PubliMus!), men behandles af forfatteren med både stor detaljekundskab og grundige og overraskende udblik til andre emner i musikhistorien, dansens historie og kulturhistorien.