34. KULTURRADIKAL MUSIK

EN RUNDBORDSSAMTALE

Af MICHAEL FJELDSØE, SØREN SCHOU OG CARL ERIK KÜHL (2015)

Resumé:
PubliMus 34 er et referat af en rundbordssamtale mellem musikforskeren Michael Fjeldsøe, litteraturforskeren Søren Schou og redaktøren af PubliMus Carl Erik Kühl. Samtalen tager udgangspunkt i Fjeldsøes doktordisputats fra 2013 om kulturradikalismens musik. Kulturradikalismen var en idéstrømning og kulturpolitisk reformbevægelse, der udfoldede sig eller havde virkninger igennem det meste af 20. århundrede. Musikkens plads i dette landskab har ikke været systematisk behandlet før.

[/vc_column_text]
[/vc_column][/vc_row]

33. AÏDA

TRIUMFMARCHERENDE DYSTOPI

Af HENRIK NEBELONG (2015)

Resumé:
I 2013 fejrede PubliMus 200-året for Richard Wagners fødsel med bl.a. en artikel af Henrik Nebelong. Operaens anden gigant af samme årgang, Guiseppe Verdi, fejrer vi (forsinket!) med en artikel om komponistens måske mest elskede opera, Aïda – også denne gang af Henrik Nebelong.

32. REQUIEM

EN MESSE FOR LIVET

Af JOHN FRANDSEN (2015)

Resumé:
John Frandsens 1½ time lange Requiem (uropført 2013) vakte anmeldernes begejstring – og megen undren. For hvad er det dog, der kan få en komponist i det 21. århundrede til at tonesætte en tekst, der udtrykker et middelalderligt religiøst verdensbillede med rødder tilbage til oldkirken? Det spørgsmål er John Frandsen blevet præsenteret for mange gange. I sin artikel til PubliMus besvarer han det skriftligt.

31. REAKTIONÆR OG MODERNE

OM DET HARMONISKE SPROG HOS DEN SENE RICHARD STRAUSS

Af THOMAS AGERFELDT OLESEN (2014)

Resumé:
2014 er 150-året for Richard Strauss’ fødsel, og vi har i den anledning bedt komponisten Thomas Agerfeldt Olesen om at skrive en artikel. Agerfeldt Olesen (årgang 1969) vakte i 2013 opsigt med operaen The Picture of Dorian Gray, og han har aldrig fornægtet sin store affinitet til Richard Strauss i netop dette værk. Hans artikel til PubliMus handler om det harmoniske sprog hos den sene Richard Strauss primært belyst ved eksempler fra Richard Strauss’ sidste instrumentale hovedværk Metamorphosen.

30. LILLE LISE

ET BIDRAG TIL MUSIKKENS FÆNOMENOLOGI

Af PETER WANG (2014)

Resumé:
Peter Wang giver sit bud på en dynamisk tilgang til fænomenet musikalsk form. Han betragter musikken som udfoldelse og proces og søger at beskrive, hvad det er, der foregår, når der lyttes til musik. Forfatteren viser, hvor rigt og kompliceret selv en kort og enkelt opbygget melodi er i sin fænomenologi, når denne foldes ud i en den dynamiske formanalyse, han præsenterer.

29. BYEN UDEN JØDER

OM DEN JØDISKE GENIUS I MUSIKBYEN WIEN 1867-1938

Af VALDEMAR LØNSTED (2014)

Resumé:
Hvis nogen by har fortjent betegnelsen ”Musikbyen”, er det Wien. Og er der en by, hvor jødiske musikere, musikforskere, musikskribenter, musikforlæggere mere end alle andre byer har præget musiklivet, er det Wien. Det er en lang og undertiden særdeles dramatisk historie. 1867 bragte jøderne i Østrig-Ungarn den forfatningssikrede frihed, de aldrig havde haft før, men omtrent 70 år senere er de stort set alle fordrevet af nazisterne. Valdemar Lønsted fortæller herom i PubliMus nr. 28. Hans artikel Byen uden jøder. Om den jødiske genius i musikbyen Wien 1867-1938 lægger sig smukt i forlængelse af den historiske fremstilling i hans nyligt udkomne monumentale monografi om en af de allerkendteste wienermusikere: Franz Schubert.

28. ERIK SATIE

LILLE KOMPONIST MED STOR BETYDNING

Af MOGENS WENZEL ANDREASEN (2014)

Resume:
Man kan flittigt diskutere, om Erik Satie (1866-1925) var en stor komponist. Hans produktion omfatter ikke ret mange større værker, kun få orkesterværker og næsten ingen kammermusik. Klavermusikken dominerer hans produktion sammen med nogle håndfulde sange. Men han fik umådelig stor betydning for musikkens udvikling fra 1890’erne til i dag, både for en række komponister og for flere af det tyvende århundredes musikalske stilretninger. Hans musik høres jævnligt i dansk radio, og det meste er indspillet på CD, men hans navn optræder yderst sjældent på koncert- og teaterprogrammer.

27. SÅLEDES TALTE HANSLICK

Af MANFRED EGER
– OVERSÆTTELSE OG INDLEDNING AF PETER WANG (2013)

Resume:
Fejringen af 200-året for Wagners fødsel følges op af endnu en artikel i PubliMus. Emnet er denne gang filosoffen Friedrich Nietzsches berømte ”opgør” med komponisten – og personen – Richard Wagner. Artiklens forfatter er Dr. Manfred Eger, der i 20 år var direktør for Wagnerforskningsinstitutionen og museet Villa Wahnfried. Artiklen er oversat af Peter Wang, der også bidrager med en indledning.

Artiklen stammer oprindeligt fra Manfred Egers bog Nietzsches Bayreuther Passion. Rombach Litterae, Freiburg im Breisgau 2001.

26. WAGNERS PARALLELLE TERTSER

Af HENRIK NEBELONG (2013)

Resume:
2013 er 200-året for Richard Wagners fødsel, og det vil også PubliMus gerne være med til at fejre. Vi har derfor bedt tidens fremmeste danske Wagner-skribent, Henrik Nebelong, om at skrive en artikel til os. Skønt Wagner er en af alle tiders mest biograferede personer, er Nebelongs Richard Wagner. Liv, værk og politik (2008) den første danske Wagnerbiografi i et århundrede. Hertil føjer han en række monografier om de vigtigste af Wagners operaer. I PubliMus skriver han om et særlig signifikant ledemotiv hos Wagner (”de parallelle tertser”), giver en oversigt over dets forekomst og forsøger en samlet tolkning

25. FRANK ZAPPA

MULTIKUNSTNER FORUD FOR SIN TID

Af THOMAS VILHELM OG PER WIUM (2013)

Resumé:
2013 er 20-året for Frank Zappas død. I denne forbindelse har musiker og forfatter Thomas Vilhelm og DR-journalist og musikformidler Per Wium udarbejdet et biografisk indblik i Zappas person, musik og verdenssyn.
Artiklen er en skriftlig pendant til en foredragsrække, som Vilhelm og Wium tog hul på i efteråret 2013, men bygger på et årelangt arbejde med Zappas univers, der for Per Wiums vedkommende startede allerede i 1960’erne.

24. KLINKEDE SKÅR

OM EN UFULDENDT SONATE AF ROBERT SCHUMANN

Af KARL AAGE RASMUSSEN (2013)

Resumé:
I sit værkkatalog nævner Robert Schumann en ”Fjerde Sonate i f-mol”. I næsten 150 år betragtede man værket som bortkommet, hvis det da nogensinde havde eksisteret. I 1997 dukkede det imidlertid op på en auktion i London, i 2009 blev det i renskrevet form lagt ud på nettet, og senere samme år leverede Karl Aage Rasmussen sit bud på, hvordan den færdige sonate kunne have set ud. Færdiggørelsen af ufuldendte værker af store mestre er en genre, Karl Aage Rasmussen har beskæftiget sig med flere gange. I den følgende artikel giver han et kig ind i værkstedet og delagtiggør læseren i de overvejelser, han konkret har gjort sig, når han sidder med en enkelt stemme i højre hånd hér, tyve tomme takter dér, etc. I midten af hæftet har vi indsat et studiepartitur, der på en enkel måde viser, hvad der er originalt Schumann, og hvad der er Rasmussen.

23. KUHLAU OG KLAVERET

Af JØRGEN ERICHSEN (2012)

Resumé:
Skønt Friedrich Kuhlau (1786-1832) af nogle benævnes “Fløjtens Beethoven”, kender de fleste især den nordtyske komponist for sonatinerne, som helt op til vor tid har figureret i et utal af klaverskoler. Som Jørgen Erichsen udtrykker det, svarer det nærmest til, at man ikke ikke kender anden klavermusik af Beethoven end Für Elise, og derfor går han i denne artikel I dybden med Kuhlaus klavermusik.
Jørgen Erichsen udgav i 2011 den første større biografi nogensinde om Kuhlau – en komponist vi næsten tør regne for en af vore egne, idet han levede det meste af sit produktive liv i København.

22. MUSIK I TV

Af SØREN RYGE PETERSEN (2012)

Resumé:
Søren Ryge Petersen er kendt af de fleste. I over 35 år har han lavet tv for DR, og hans programmer fra egen have og hans landskabs- og personskildringer er højt værdsatte. Mange har også glædet sig over hans ofte overraskende, men altid træfsikre valg af musikken i programmerne. I sin artikel i PubliMus fortæller Søren Ryge om en række af de udsendelser, han har lavet, og om, hvordan han i det enkelte tilfælde fandt frem til lige netop dén musik. Efter artiklen findes en liste over de omtalte programmer og et link til et site på nettet, hvor de alle kan ses – og høres.

21. AT TOLKE ET DIGT

Af ORLA VINTHER (2012)

Resumé:
Med sproget kan vi beskrive fænomener, stille spørgsmål og svare, sige ja og nej. Musikken lever sit eget liv som dynamiske lydmønstre uden et betydningsindhold, der er fastlagt på forhånd. Derfor rummer 1800-tallets lied et fascinerende paradoks: to udsagn forenes, et tekstligt og et musikalsk – og et tredje opstår, lieden. Orla Vinther bevæger sig i artiklen dybt ind i denne tolkningsdimension af Robert Schumanns lied ‘Mondnacht’.

20. CARMINA BURANA, CARL ORFF OG NAZISMEN

Af FINN JESPERSEN (2010)

Resumé:
Artiklen beskæftiger sig med komponisten Carl Orff og hans hovedværk Carmina Burana, der blev uropført i 1937. Naziregimet var først lidt tøvende overfor værket, men tog det efterhånden til sig, og det blev uhyre populært. Var det mon, fordi det netop indfriede magthavernes forventninger om en musik, der kunne være et pejlemærke for fremtidige generationer på tonekunstens område? Efter krigen måtte Orff igennem en ”afnazificerings¬proces” for atter at kunne virke som komponist under de nye politiske vilkår. Hvordan det? Kan musik være nazistisk?

19. DEN JYSKE SANGSKOLE

OM DEN JYSKE SANGSKOLES FØRSTE 10 LEVEÅR

Af MADS BILLE (2010)

Resumé:
Lederen af Den Jyske Sangskole, Mads Bille, fortæller om skolens tilblivelse og udvikling i sine 10 første leveår – og om ideerne bag. Mads Bille er også leder af Herning Kirkes Drengekor og vil som sådan være kendt i vide kredse fra dokumentarfilmen En stemme for livet, som i 2009 blev spillet i biografer landet over.

18. NIELSENS KANTATE

TILBLIVELSEN AF CARL NIELSENS KANTATE TIL LANDSUDSTILLINGEN 1909

Af JOHAN BENDER (2010)

Resumé:
I 1909 blev der afholdt en Landsudstilling i Aarhus, og man havde i den anledning bestilt en kantate hos Carl Nielsen. Det kom der en sær historie ud af, som fortælles af historikeren Johan Bender med kig i arkiver og korrespondancer.

17. GOETHE SOM SANGSKRIVER

Af LEIF LUDWIG ALBERTSEN (2010)

Resumé:
Goethe introducerede 1795 i sin roman Wilhelm Meisters Lehrjahre en gådefuld ung pige Mignon, der oprindelig er fra Italien, men drager omkring i Tyskland sammen med en harpespiller og, til dels sammen med ham, synger anelsesfulde sange, herunder ”Kennst du das Land”, som betog mange unge romantiske læsere. I førsteudgaven var dette digt sat meget spektakulært op og forsynet med en uortodoks (musikalsk?) tegnsætning. Skuffelsen hos mange læsere var stor, da romanens slutning, der først udkom året efter, lod Mignon dø og hovedpersonen Wilhelm gifte sig og blive en fornuftig middelklasseborger. Sangene i romanen har derfor haft en selvstændig tilværelse side og er blevet sat i musik som udtryk for romantisk clairobscur.

16. OMKRING RUED LANGGAARDS FØRSTE SYMFONI

Af BENDT VIINHOLT NIELSEN (2010)

Resumé:
Komponisten Rued Langgaard (1893-1952), en særling i dansk musikliv, blev først 20-30 efter sin død anerkendt som en af de helt store. Som 19-årig havde han sin komponistdebut – og nåede måske sin karrieres højdepunkt – i Berlin med den timelange Symfoni nr. 1. Originalpartituret til dette værk har haft en ejendommelig skæbne, og det er den, Bendt Viinholt udreder i sin artikel.

15. MUSIKHISTORIENS IKONISERING: MOTOWN OG BEBOP

Af OLE KÜHL (2009)

Resumé:
Musikhistorien skrives ofte som en beretning omkring enkeltpersoner: de store ikoner. Men er det disse ikoner, der skaber forandringer og fornyelser af musikken? To fortællinger fra det 20. århundredes afro-amerikanske musikhistorie, Motown og Bebop, antyder, at der også kan være andre forklaringer.

14. MOZART OG HANS VENNER

OM LUIGI BASSI OG UROPFØRELSEN AF DON GIOVANNI

Af MAGNUS TESSING SCHNEIDER (2009)

Resumé:
Mozarts opera Don Giovanni blev som andre operaer i 1700-tallet skrevet til et bestemt operakompagni og ikke umiddelbart med genopsætning i tankerne. Sat på spidsen er partituret at betragte som levn fra en teateropsætning, der aldrig kan genskabes, snarere end som et selvstændigt kunstværk. Artiklen beskæftiger sig med den oprindelige gestaltning af operaskikkelsen Don Giovanni, som blev skabt til og realiseret af tidens store baryton Luigi Bassi.

13. TEACHING IMPROVISATION IN CLASSICAL MUSIC

Af CARL HUMPHRIES (2009)

Resumé:
Artiklen beskæftiger sig med praktiske og pædagogiske udfordringer ved inddragelsen af improvisation i klassisk musikundervisning. Den giver et overblik over, hvilken rolle improvisationen har spillet i europæisk musikhistorie, diskuterer hvilke kunstneriske standarder, vi kan sætte for musikere, der improviserer, og hvad improvisation betyder som social praksis.

12. DE TRE HJØRNEVOKALER

HJØRNESTEN I KLASSISK SANGTEKNIK

Af PEER BIRCH (2009)

Resumé:
De tre så kaldte “hjørnevokaler” er hjørnesten i klassisk sangteknik. I artiklen forklares dette med henvisning til resultater inden for nyere stemmeforskning, og i en række enkle øvelser vises det, hvordan man i sanguddannelsen drager praktisk nytte deraf.

11. ZOLTÁN KODÁLY

HANS LIV OG VÆRK

Af PALLE JESPERSEN (2008)

Resumé:
Komponisten, folkemusikforskeren og musikpædagogen Zoltán Kodály fyldte for nylig 125 år. Hans liv og værk præsenteres hér af formanden for Dansk Kodály Selskab, Palle Jespersen.

10. BRAHMS OG MAGELONE

EN SANGCYKLUS-TEKST OG DENS BAGGRUND

Af LEIF LUDWIG ALBERTSEN (2008)

Resumé:
Brahms’ sangcyklus Die schöne Magelone bygger på de indlagte sange i Ludwig Tiecks roman Liebesgeschichte der schönen Magelone und des Grafen Peter von Provence. Brahms var selv usikker over for, om han i sit værk skulle lade rækken af sange afspejle en sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for Magelonemotiver siden middelalderen, og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Tiecks roman som ét stort, romantisk eventyr.

9. DU STORE VERDEN!

REFLEKSIONER OVER FLERKULTUREL MUSIKUNDERVISNING

Af EVA FOCK (2008)

Resumé:
Artiklen præsenterer historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken, men historien rummer andet og mere end ”blot” erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund – tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt.

8. AT SKABE EN INTERESSE

FRA ET LIV I MUSIKFORMIDLINGENS TJENESTE

Af ORLA VINTHER (2008)

Resumé:
I artiklen beskæftiger forfatteren sig med de motiver, der ligger bag mange års virksomhed som musikteoretiker og musikformidler. Udgangspunktet er en fascination af den kunstneriske oplevelse og en optagethed af at finde og beskrive de formelle mønstre, hvori den kunstneriske oplevelse er forankret. En anden drivkraft har været interessen for værket som tidsdokument. Dette belyses ved en sammenlignende analyse af Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og Gustav Mahlers symfoniske lied Wo die schönen Trompeten blasen.

7. OM BACHPOLYFONIENS RØDDER I PALESTRINASTILEN

– OG LIDT OM PALESTRINAS ALMENE BETYDNING

Af NIELS LA COUR (2008)

Resumé:
Kvalificeret indsigt i barokkens fugakunst kan næppe opnås uden et studium af dens indlysende stilistiske hovedforudsætning: Renæssancens vokalpolyfoni. Med artiklen har det været hensigten ud fra en række korrektionseksempler fra teoriundervisningen i Bachfuga at vise, hvorledes de foretagne rettelser bedst forstås gennem et kendskab til de bagved liggende og indirekte benyttede Palestrinaregler. Afslutningsvis bringes en række almene betragtninger omkring Palestrinas musikhistoriske betydning.

6. STØTTE GI’R GLØD, STØTTE GI’R BRØD

OM OPERADIVAEN BIRGIT NILSSONS SANGTEKNIK

Af ELISABETH MEYER-TOPSØE (2008)

Resumé:
Sopranen Birgit Nilsson (1918-2005) sang de mest krævende partier hos Wagner, Strauss og Puccini, på verdens største operascener, til hun var langt op i 60erne. Læs her om nogle af hendes vigtigste sangtekniske principper om en bæredygtig sangteknik.

5. LYDKUNST I DET OFFENTLIGE RUM

Af CHARLES MORROW (2007)

Resumé:
Inden for de seneste årtier er interessen for lydkunst (sound art) stadig vokset, både hvad angår publikum, museer, samlere, gallerier og offentlige kunstbestillinger. Mængden af lydkunstinstallationer i det offentlige rum vokser i takt med, at vi bliver mere opmærksomme på vores auditive milljøer. Denne artikel beskæftiger sig med historien bag samt praksis omkring lydkunsten og fremsætter aktuelle strategier for nye projekter i det offentlige rum.

4. TONESPACE – MERE END MUSIK

ET MUSIKALSK EKSPERIMENTARIUM PÅ VESTJYSK MUSIKKONSERVATORIUM

Af HANS SYDOW (2007)

Resumé:
Tonespace er navnet på Vestjysk Musikkonservatoriums elektroniske projektuddannelse. Computeren er hovedinstrumentet, som bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Tonespace er også navnet på et hus, som endnu ikke er bygget – et musikalsk eksperimentarium, hvor man skal kunne lege sig til erfaringer med lyd og musik.

3. LYTNING OG BEGREB

EN PÆDAGOGISK MANUAL
I ELEMENTÆR AUDITIV ANALYSE

Af CARL ERIK KÜHL (2007)

Resumé:
Artiklen præsenterer en række begreber til brug ved beskrivelsen af, hvorledes et musikalsk forløb er bygget op. Begreberne er på en gang så enkle, at de kan benyttes af enhver – med eller uden musikalsk skoling – og så almene, at de kan benyttes på al slags musik.

2. LYDEN AF VIKING

ET MUSIKFORMIDLINGS-
PROJEKT I EN VIRKSOMHED

Af FREDRIK SØEGAARD (2007)

Resumé:
Lyden af Viking’ er en kompositionsproces, hvor virksomhedens medarbejdere komponerer musik, som skal afspejle deres oplevelser af deres virksomhed.

1. UGLER I MUSEN

OM VIDEN, TÆNKNING OG REFLEKSION PÅ MUSIKKONSERVATORIET

Af MOGENS CHRISTENSEN (2007)

Resumé:
Musikkonservatorierne er skabt ind i en anden tid end vor og har et langt stykke vej fået lov til at leve med kraften fra denne undfangelse. I det nye årtusinde er vor tilgang til musik og til uddannelse dog ændret så meget, at konservatorieverdenen bør formulere et bud på, hvilke værdier den vil satse på, og hvorledes disse ideer kan levendegøres i de krav og behov, der i dag er til kunst, uddannelse og forskning. Ugler i musen tager sig for at kridte nogle tanker op og henvise til, hvordan man kan formulere nogle muligheder for formidling af, om og med musik, der forener kunstnerisk praksis med videnskabelig teoretisering.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search