Mesteren og den benovede lærling

Af Ansa Lønstrup

 

Denne 350 siders lange og næsten A4-formats store bog om den svenske dramatiske sopran Birgit Nilsson (1918-2005) – udgivet i anledning af 100-året for BNs fødsel – er en omfattende, velinformeret og ganske underholdende bog om en af vor tids, ja måske alle tiders største operasangere fra vores broderland Sverige. Selvom forfatteren er dansk – og selv tidligere operasanger og nu sangprofessor på NTNU i Trondheim – er det ikke så mærkeligt, at bogmanus er blevet oversat til svensk, udgivet på det store svenske forlag Bonnier og i samarbejde med det i Sverige lokaliserede Birgit Nilsson Museum. Den er dog let at læse og forstå – også for svensk-ukyndige. Og generelt for et meget bredt publikum, hvilket jeg vender tilbage til.
Bogen er organiseret 13 store kapitler: ”De sista veckorna”, ”Barndomslandet och Drömmerna”, ”Studier, Glädje, Tvivel och Tårar”, ”Debut. Två steg fram, ett tillbaka”, ”Lady Macbeth öppnar dörren til operan”, ”Med siktet inställt på världen”, ”La Nilsson”, ”Den sista rollen”, Nära Birgit”, ”En räddande Ängel”, ”Karriären klingar av”, ”En aktiv pensionär”, ”Birgit lever vidare”. Hertil kommer forord og efterord plus tak, personregister, rolleregister og kilder. Dertil kommer et meget rigt billedmateriale: personfotos af Birgit Nilsson privat og i roller, af forfatteren og hendes mand sammen med Birgit Nilsson og hendes mand, af personlige breve og dokumenter, af Birgit Nilssons smykker, heraf også dem hun forærede forfatteren, af hendes rollekostumer samt kopier af forsider fra avis- og magasinartikler om Birgit Nilsson. Sidst – men ikke det mindst interessante – fotokopier af operanoder, hvori BN har noteret fortolknings- og udførelsesnoter fra samtlige hendes egne opførelser med forskellige dirigenter og instruktører.
Som det også fremgår af kapitelnavnene, består bogen stort set af lige stor opmærksomhed på henholdsvis Birgit Nilssons personlige livshistorie, herunder venskabet med forfatteren, og på hendes sangerkarriere. Samtidig er såvel det personlige som det professionelle vævet sammen med forfatteren selv, ikke mindst i den mentor- og coachfunktion, som Birgit Nilsson har haft for sangeren Elisabeth Meyer-Topsøe – også dramatisk sopran.
Selvom Birgit Nilsson i sin lange karriere blev særdeles eksponeret og kommenteret, så kommer der her nye oplysninger og anekdoter frem, som selv en Birgit Nilsson-fan som undertegnede ikke tidligere har kendt til. Ligeledes giver de omfattende lister over og dokumentation af BNs rollepartier, engagementer m.m. en stor indsigt i, hvilken international højt estimeret og utrolig ”arbejdshest” BN var. Man undrer sig over, hvordan det var muligt med en så tætpakket, varieret, international og ikke mindst lang karriere hun fik. Spørgsmålet er, om forfatteren får forklaret eller analyseret, hvorfor og hvordan det overhovedet lod sig gøre for netop denne sanger, som stadig rager så højt op i operaens historie.
Sammen med det omfattende og redeligt dokumenteret informations- og kildeniveau, så er der i bogen nogle principielle problemer, som gør det uklart, hvad bogen egentlig bidrager med udover, hvad vi allerede vidste i forvejen om Birgit Nilsson, hendes karriere og hendes person. Eller sagt på en anden måde: forfatteren forsøger med bogen at lade læseren komme tæt på BN, sådan som hun selv var det især som ven, protege og ”lærling”. Men det lykkes ikke rigtig at komme under hendes egen taknemlighed og benovelse derover. F.eks. finder den almindelige læser aldrig ud af, hvordan og hvorfor sangeren Birgit blev og var så stor og enestående i så lang tid. Mellem linjerne kan en musikfaglig læser fornemme, at BNs to personaer (personlige identitet og sangeridentitet) gled sammen til en, at hun brugte sit fulde liv til operakarrieren, og at prisen og forudsætningen herfor bl.a. var, at hun ikke fik børn. Til gengæld får vi så rigeligt på linjerne fortalt, hvor tæt forfatterens forhold til Birgit Nilsson var: lig en datters til sin mor, ville jeg udlægge det, som forfatteren udlægger som et (lille)søster forhold. Og oveni dette: lig en lærling (til sin mesterlærer), hvor forfatteren gennem sit eget sanger-uddannelsesforløb blev ”lyttet til” og fik mange gode råd af BN. Hvis læseren selv dertil lægger, at Birgit Nilsson gennem sin karriere selv byggede sin stemme op, og at både hun og forfatteren i deres første studieår på Operaakademiet havde mange konflikter med de tildelte sangundervisere, så forstår vi forfatterens stærke identifikation med den biograferede.
Det er for så vidt godt nok, at læseren selv skal finde frem til dette. Problemet er, at forfatterens eget personlige identifikationsprojekt bliver ikke blot personligt, men også privat. Det kommer til at stå i vejen for forfatterens refleksion og armslængde til sin biograferede hovedperson. Bogen kommer simpelthen til at handle for meget om forfatteren selv. Og den bliver for refererende og snakkende og for lidt analyserende/reflekteret.
Dette slår også igennem i de alt for mange forskellige temaer, emner, opremsninger og digressioner i bogen: Hvorfor skal vi læse lange referater af handlingen i de operaer, som BN har sunget hovedpartier i; høre om de mange gaver forfatteren fik af BN? Eller hvorfor skal vi læse om, at forfatteren bliver starstruck, første gang hun kommer med ind i BNs kreds? Denne oplysning siger mest om forfatteren selv, og hvorfor hun kun kan konkludere, at forklaringen på BNs helt enestående stemme og karriere skyldes relation mellem arv og miljø (på landet i Skåne), karaktertræk og en ”unik personlighed” – samt indirekte måske ét livslangt ægteskab.
Der er alt for mange unødvendige detaljer om personlige forhold EMT og BN imellem og fx om BNs hang til at besøge auktioner. Til gengæld savner jeg nogle flere detaljer om BNs særlige karriere i Bayreuth og hendes håndfaste tackling af Herbert von Karajans luner og autoritet. Det kunne have været interessant med en mere udfoldet analyse og dokumentation af BNs helt personlige, stærke psykisk-mentale konstitution og egen usædvanlige kvinderolle i forhold til samtiden, som formodentlig slog igennem i såvel hendes særlige stemmekarakter og –æstetik som i hendes rollefortolkninger.
Det lader til, at forfatteren har prioriteret ”lidt om alt” – ikke kort, men omstændeligt og detaljeret fortalt. Og dette sker på en til tider meget ufokuseret, snakkende, men også indimellem underholdende måde. De mange opsøgte, offentlige, private og egne kilder er imponerende. Problemet er, at de ikke gennem analytisk-kritisk refleksion eller selektion bliver holdt i udstrakt arm, men derimod tætføres med og farves af forfatterens egen, meget private ven-relation og hendes personlige elev/mæcen forhold elev/mæcen-forhold til Birgit Nilsson. Forfatteren selv fremstår derfor ikke kun som en af flere hovedkilder, undertiden bliver hun også selv hovedtema for bogen.

Således vurderer jeg bogen – med det appellerende hardback og rige billedudstyr – som en flot og lidt museal coffee table book, engageret og underholdende, detalje- og informationsrig samt operaindførende. Den appellerer til et meget bredt opera- og Birgit Nilsson-interesseret, folkeligt publikum. Jævnfør også det, at bogen udgives på det populær-litterære Bonniers Förlag (FAKTA) og i samarbejde med det svenske Birgit Nilsson Museum.

Elisabeth Meyer-Topsøe
Birgit: Från Västra Karup till Metropolitan
Bonniers Fakta 2018
I samarbejde med Birgit Nilsson Museum og støttet af NTNU
352 sider.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search